Den 1. juni 2017 deltog STAK i det årlige møde for Danske Professionshøjskoler på Koldingfjord Hotel. Programmet var fyldt med en masse interessant information om det 21. århundredes kompetencer i dansk undervisningssammenhæng, hvilket professor fra AU Ole Sejer Iversen præsenterede i to dele fordelt ud på dagen. Selvom dagen var forsynet med nogle vigtige uddannelsesmæssige spørgsmål, måtte vi også sige farvel til den officielle bestyrelsesformand Harald Mikkelsen, som nu er gået på pension.
Mødet var ikke kun fyldt med uddannelsesmæssige taler og debatter, men også vores helt eget uddannelsesspil STAKÅNDET fandt sin vej ind i programmet, hvilket medførte en masse latter og eftertanke fra de tilstedeværende.
Gennem spillet forsøgte vi, at formidle følelsen af at være en dansk studerende i det 21. århundrede, som ikke er i stand til at forudsige sin egen vej gennem uddannelsessystemet og den konstante kamp for at forsøge at passe ind i de nye krav, hvilket næsten alle studerende kan relatere til. Spillet rejste en masse vigtige spørgsmål og bidrog med at nuancere hovedspørgsmålet om, hvorfor det 21. århundredes kompetencer er gavnlige for udruste de studerende til de konstante forandringer i vores samfund.
For at sikre nogle mere glidende overgange blev programmet udført med Anja Bo som moderator, der sammen med vores helt egen Klein også deltog som journalist i STAKÅNDET. Programmet sluttede med Carsten Koch, der opsummerede de vigtigste punkter og dele af dagen, før han inviterede alle gæsterne ud til en velfortjent drink på terrassen.