Filmbyen, Aarhus
VR ready AR you?
Den 20. april deltog STAK i to workshops i Filmbyen: VR ready - AR you? og VR today and tomorrow. Mere end 150 forskellige branchefolk og interesserede enkeltpersoner mødte op for at diskutere fremtidens teknologier: Virtual Reality og Augmented Reality. Hvad kan vi forvente i fremtiden?
En bred række af interessante hovedtalere startede dagen med at diskutere VR fra deres professionelle vinkel - nedenunder kan du se en liste af de forskellige foredragsholdere. Herefter havde alle mulighed for at afprøve forskellige VR oplevelser, hvilket gav et unikt indblik i platformens muligheder.

MAAND var der med deres oplevelse: "Hver Sin Stilhed", hvor to personer sidder i hver sin hospitalsseng og oplever sammen og dog separat. Kanda og Cadpeople, som har en masse erfaring indenfor skabelsen af VR til forskellige scenarier, var der og mange flere.

Da køresygen var overstået opstod forskellige spørgsmål og overvejelse hos folk, hvilket gav anledning til en spændende debat. Hvor stort er det her VR egentlig? Er det en passerende dille? Eller er det begyndelsen af en ny æra indenfor kommunikation og underholdning? Hvis du lader Facebook besvare det spørgsmål, vil de sige, at vi kun har set begyndelsen… De har lige lanceret en ny kamera platform, hvor man kan bruge augmented reality direkte som kamerafunktion, hvilket vil sige, at man kan tilføje et virtuelt lag til virkeligheden.

STAK tror på at vi endnu ikke har set omfanget af mulighederne indenfor VR og AR… men hvor stort bliver det? Vi aner det ikke. Hvad tror du? Tag et kig på hovedtalerne og vurder selv.
Hovedtalere:

PETER RICHARDSON

Professor of Film

ANE SKAK
Editor and producer at DR

THOMAS BJØRNSTEN
Postdoc, School of Communication and Culture - Aarhus University

BERTIE MILLS
Managing Director of Virtual Umbrella

JIM BOWN
Professor of Systems Biology, University of Abertay, Scotland

DAVID TREE
Hertfordshire University