PÅ TVÆRS
Studenter Task-force for Kreativitet (STAK) kæmper for de studerendes stemme i Aarhus og for forståelsen af kreativitet, skaberlyst og iværksætterånd som kvaliteter tilhørende alle studerende, uanset uddannelsesbaggrund!

Vi er lige nu igang med at udforme et tværfagligt undervisningsforløb, der sætter fokus på innovation og iværksætteri på tværs af alle videregående uddannelser i Aarhus.

Startskuddet på dette projekt er forløbet PÅ TVÆRS, der indebærer relevante gæsteforelæsninger, workshops og et hands-on projekt i tæt relation til lokalmiljøet i Aarhus. PÅ TVÆRS giver dig muligheden for at afprøve dine kompetencer på en konkret case i samarbejde med andre slags fagligheder. Kreativitet, innovation og entreprenørskab tilhører nemlig ikke én bestemt uddannelse eller type af studerende, men eksisterer i alle fagligheder!

Vores mission er at fremme en stærkere entreprenant og innovativ kultur på de videregående uddannelser. Dette sker gennem skabelsen af et undervisningsrum, hvor man kan få lov til at eksperimentere, fejle og prøve igen.

Sammen skal vi over 4 sessioner udforske, hvad der sker, når vi arbejder på tværs af forskellige fagligheder og forener vores styrker!

PÅ TVÆRS er GRATIS, men der er begrænsede pladser, så skynd dig at udfylde nedenstående for at tilmelde dig forløbet.

Vi glæder os til at se jer til nogle sindssygt hyggelige aftener på Sydhavnen!

Bemærk: Tilmeldingsfristen er forlænget til mandag d. 19 November kl. 12.00
Top faglige oplæg fra relevante professorer!
Top inspirerende oplæg fra iværksættere!
Du kommer til at møde nye mennesker og arbejde sammen med andre fagligheder!
Der vil blive serveret snacks og kolde drikke til hver session!
Indhold:
Forløbet kræver i alt cirka 20 timers indsats fordelt over disse sessioner samt forberedelse.
1. Session d. 21. November
kl. 18.00-21.00
Velkomst og introduktion
2. Session d. 28. November
kl. 18.00-21.00
Mod og motivation
3. Session d. 5. December
kl. 18.00-21.00
Fra tanke til handling
4. Session d. 12. December
kl. 18.00-21.00
Præsentation af egne projekter
Det praktiske:
Dato
Hver onsdag fra d. 21. November til d. 12. December
Tid
18.00-21.00 alle onsdage
Sted
Blackbox, Jægergårdsgade 154 C, 8000 Aarhus C
Pris
GRATIS
Tilmeldingen er lukket
Forløbet er udviklet i samarbejde med VIA University College og støttet af Den Europæiske Socialfond, Region Midtjylland, Mikrolegat og Fonden for Entreprenørskab